HabenGoods får underholdende musik ud af alting og ingenting.

Slagkraftige beats og originale remakes af legendarisk rock- og filmmusik i spektakulære shows med visuelt impact og man power!

HabenGoods er et musikalsk underholdningsshow.
HabenGoods shows er en musikalsk iscenesættelse med rytmer, toner og specialdesignede DIY instrumenter, med inspiration fra  STOMP og Blue Man Group, – to verdenssucceser inden for showbiz.
HabenGoods har selv udviklet en række helt unikke musikinstrumenter af bildele, cykler, sækkevogne og pvcrør, der kan frembringe tonerne fra kendte melodier.

 

 

HabenGood´er er ikke helt som alle andre
De er styret af en trang til, at lave lyde hvor som helst og når som helst.
De har øje for potentialet i alt hvad de ser omkring sig, og ser muligheden i at sætte hvad som helst i scene og skabe skæve oplevelser.

Historien om HabenGoods
I 2006 stødte de tre HabenGood´er ind i en gammel bil, der fik en ordentlig overhaling…
Knuste ruder, bulede døre, buldrende tag og klirrende hjulkapsler blev til fed musik med swingende rytmer, mens skærme, horn og antenner fløj om ørerne på dem.
Stumperne blev genbrugt til at bygge HabenGoods Street Stomp Cykel, der vækker opsigt i gaderne, når HabenGood´erne tournerer rundt i landet for fuld musik.
De røde PVC rør i stemte toner, er blevet HabenGoods signifikante trademark når de spiller tonerne fra de kendte actionfilm og legendariske rocknumre i nye remix.
Nysgerrigheden driver showet, når de tre omsætter kendte elementer til underholdningsværdi, med humoristisk og visuelt impact.

Bliv ikke overrasket hvis du møder HabenGoods på gaden, til festen eller i TV…
HabenGoods har optrådt i landsdækkende TV, i Kongerigets Klogeste, i Brystgalla, i TV Avisen for HKH Kronprins Frederik, hos landets største virksomheder, i Steen Koerners Show ved 150 års æresborgerjubilæum for H.C. Andersen, i underholdningsshows med Jan Gintberg, Peter Schmeichel, Jacob Haugaard, Sanne Salomonsen, Det Brune Punktum, Poul Krebs, Burhan G, i Post Danmark Rundt, på verdens største performer festival Fringe Festival i Edinburgh, HCA Festivals, BUM Fest Festival 2017 i Slovenien, på torvet i Guderup… og mange andre steder.

Prisvindende Show
HabenGoods modtog HCA Festivals publikumspris “Klods Hans Prisen” i 2014.