22. maj 2017

DIY Club – SKOLER

Velkommen i HabenGoods DIY Club for skoler

Innovation og kreativ tænkning

I vores DIY Club kan du og dine skoleelever blive en del af vores opfindsomme univers, der udspringer af både DIY kulturen, Maker bevægelsen, Recycling og Upcycling, og som på hver sin måde er en del af samfundsudviklingen. I deltager i en sjov og skabende aktivitet, hvor vi bruger vores erfaring fra showbiz til at mobilisere fællesskabet og dyrke samarbejdskulturen.

Hvad er formålet?

Formålet med vores DIY Club er at give skolerelever mulighed for at indgå aktivt i en samarbejdsproces, med fokus på de tre elementer: Playing, Making og Sharing, der tilsammen udgør forudsætningen for kreativ tænkning, og er en væsentlig forudsætning for at kunne skabe innovation.

Hvad handler det om?

Forudsætningen for at skabe noget nyt er først og fremmest, at lysten til at prøve er større end frygten for at fejle.

DIY er en levende kultur, hvor vi udvikler vores muligheder for at være innovative ved, at skabe noget med vores hænder.

Gennem eksperimenter lærer vi hvad der fungere. Men mere interessant – hvad der ikke fungere. Fejlene bliver til værdifuld viden som vil føre til en bedre forståelse af hvem vi er og hvordan vi lykkes. Processen bidrager til at vi forstår os selv og hinanden bedre.

Hvordan foregår det?

Vi opstiller en række DIY Clubs på jeres skole, som hver især er et lille eksperimentarium, med forskellige materialer, ting og sager, hvor eleverne gruppevis skaber en DIY aktivitet.

Eleverne præsenterer deres aktiviteter som en del af afslutningen på workshoppen.

Belønningen for indsatsen kommer i form af den underholdningsværdi vi oplever, og toppes op når HabenGoods optræder Live med DIY musikinstrumenter og legendarisk rock- og film musik under afslutningen.

Facilitering

Programmet kan foregå i klasselokalet, i gangarealer, fællesrum eller udendørs.
Vi opstiller et antal DIY clubs svarene til deltagereantallet. (max to klasser/ 50-60 elever)
Hver DIY club er en samling af forskellige materialer, ting og sager, der både appellerer til forskellige temperamenter, og inspirere til forskellige aktiviteter. Fx spil, grafik, skulptur, quest, storytelling, musik, konkurrence.
Hver deltager indgår i en gruppe på max 5 personer ud fra fælles interessefelt.
Hver gruppe præsenterer deres aktivitet for de øvrige grupper.
HabenGoods optræder med det afsluttende show på scenen, på gulvet, eller udendørs alt efter behov og muligheder.

Program

Programmet forløber i fem dele:

Introduktion – 30 min
Vores instruktør, Per Cussion, byder de deltagende klasser velkommen.
Forløbet præsenteres og gennemgås, så alle ved hvad de skal opleve og deltage i.
Vi kick starter dagen med et fælles Stomp Show, med rytmer, sang, bevægelse, og god energi.

Playing – 30 min
Research og find din DIY Club, – lad dig inspirere.

Pause

Making – 45 min
Skab en aktivitet i din DIY Club på 5 personer.

Pause

Sharing – 30 min
Præsentation af vores aktiviteter for hinanden.

Pause

HabenGoods Show – 30 min
HabenGoods underholder, med legendarisk rock- og filmmusk på DIY instrumenter af skrot og kloakrør.
Afslutningen kan tilrettelægges for de deltagende klasser, eller udvides til resten af skolen, eller andre klasser.
Her vil vi også kunne lade de deltagende grupper præsenterer deres aktivitet forud for HabenGoods show.
Afslutningen kan indgå i forlængelse af det øvrige program eller evt. tilrettelægges som et aftenprogram med en samlet varighed på ca. 60 min.

Rapport

De enkelte elever finder hver sin rolle at udføre i de enkelte DIY Clubs. Én af rollerne er at dokumentere hvordan forløbet udvikler sig, fx ved optage billeder/video eller skrive notater. Både de forsøg der lykkes og dem som ikke lykkes er vigtige at dokumentere.
Dokumentationen bruges som opfølgning på dagens forløb, hvor gruppen i fællesskab udarbejder en rapport, i form af en præsentation, et Pecha Kucha foredrag (20 billeder á 20 sek) eller en video præsentation som beskriver de overvejelser og konklusioner som førte frem til den endelige aktivitet.
Rapporten præsenteres for klassen, hvor både erfaringer og underholdningsværdi bliver en fællesoplevelse som er skabt af eleverne selv, og som konkret afsæt for en dialog om kreativ tænkning og innovation.

Målgruppe differenciering

Målgruppe: 7. – 10. klasse
Deltager antal: op til to klasser / 60 elever.
Program som beskrevet ovenfor.

Målgruppe: 8 – 13 år
Deltagerantal: én klasse ad gangen / op til tre klasser i forlængelse af hinanden
Programmet forløber som ét forløb af én times varighed.
HabenGoods optræder for børnene med et show på ca 20 min.
Børnene fremstiller trommestikker sammen med HabenGoods.
Vi laver en jam session sammen med børnene.

Pris

Prisen inkluderer DIY club materialer, instruktør, HabenGoods show og transport*
Kr. 12.000,-

*) transport omkostningerne tilpasses den aktuelle rejseafstand fra Odense i to biler
Tillæg ved aften arrangement kr. 1.000,-
Tillæg for PA og lydtekniker ved publikum over 250 personer kr. 3.000,-